Har du bestemt dig for, hvad du skal opleve på Glostrup Kulturnat d. 24. oktober?
Du er meget velkommen til at komme og opleve, hvordan vi arbejder. Fra kl. 20 kan du nemlig deltage i Åben Øver i Sognegården, Østervej 8, Glostrup. Efterfølgende deltager vi i andagt i Glostrup Kirke.
Der er en grund til, at vi er et meget aktivt koncertkor – og vi gi’r dig mulighed for at se hvorfor.
Mærk suset, når vi deler ud af vores energi og varme. Se, hvordan en typisk øver forløber. Sangene, vi lærer, skal vi synge til andagten bagefter. Du deltager på lige fod med koret, og det er ikke vigtigt, om du har sunget før, eller om du er klar til at stille op i næste talentkonkurrence på nationalt tv – det vigtigste er glæde og hygge.
Gratis prøvemedlemskab
Vi optager normalt nye medlemmer ved indgangen til hver sæson i august og januar, men denne aften åbner vi for en ekstraordinær mulighed for optagelse i koret.
Du kan nemlig få et prøvemedlemskab gratis for resten af sæsonen, hvis du melder dig ind på kulturnatten. Medlemskabet giver dig mulighed for at:
- deltage i øveaftnerne med undervisning og indøvning af sange resten af sæsonen (i alt 7 øvegange)
- komme gratis med på en lytter til koncerterne backstage resten af sæsonen
- deltage i koret julefrokost, hvor alle bidrager til den fælles buffet
Dette tilbud gælder kun, ved indmeldelse på Kulturnatten d. 24. oktober 2015. Hvis du vil optages i koret til sæsonstart i januar 2016, skal du til en stemmeprøve hos vores korleder. Prøvemedlemskabet er ingen garanti for optagelse. Du kan ikke deltage i koncerter som korsanger på dit prøvemedlemskab.
Henvend dig efter workshoppen med navn og kontaktadresse til Jens Erik. Han kan give dig mere info om forløb og vilkår for optagelse.
Vi glæder os til at se DIG!