Vi er kommet rigtig godt i gang med den nye sæson og ser frem mod en flot støttekoncert til fordel for Folkekirkens Nødhjælp den 12. marts og senere skal vi give den fuld gas på Plænen i Tivoli den 30. april. Vi håber meget på din opbakning og glæder os til at synge nye sange for dig når du dukker op.
Forfatterarkiv: LotteO
Optagelse af nye medlemmer 2017
Igen i denne sæson har vi været heldige at have stor interesse for vores dejlige kor. Vi har optaget nye medlemmer så vi, igen i denne sæson, kan fylde vores øvelokale med glade sangstemmer.
Skulle du være interesseret i at blive en del af vores kor, så følg med her på siden eller på vores facebookside, hvor næste optagelse vil blive annonceret.
Tak for en skøn julekoncert
Optagelse af nye medlemmer
Kunne du tænke dig altid at blive i godt humør mindst en gang om ugen?
Så surf lidt rundt på vores hjemmeside og se om ikke det ville være noget for dig at synge gospel hos os. Vi har et meget spændende år foran os.
Vi har optagelse af nye medlemmer den 18. og den 25. januar 2017, mellem 17.30 og 19.00. Der vil blive en lille stemmevejledning med vores korleder (dig og hende alene) og hvis I bliver enige om at, du passer ind i vores kor, deltager du naturligvis i korøveren bagefter mellem 19-21.30.
Skriv til Rikke på medlem@glostrupgospel.dk og meld dig til optagelse, vi vil glæde os til at tage i mod dig – det er noget vi er rigtig gode til.
Besøg hos Faith i Lyngby
Onsdag den 12. oktober deltog vi i en forrygende gospelaften i Christianskirken i Lyngby. Vi var inviteret til en stor celebration med 4 andre skønne kor og to fantastiske korledere. Det var en oplevelse for os alle og vi deltager gerne en anden gang i et sådant arrangement – sikken en fest.