Optagelse af nye medlemmer

Kunne du tænke dig altid at blive i godt humør mindst en gang om ugen?

Så surf lidt rundt på vores hjemmeside og se om ikke det ville være noget for dig at synge gospel hos os. Vi har et meget spændende år foran os.

Vi har optagelse af nye medlemmer den 18. og den 25. januar 2017, mellem 17.30 og 19.00. Der vil blive en lille stemmevejledning med vores korleder (dig og hende alene) og hvis I bliver enige om at, du passer ind i vores kor, deltager du naturligvis i korøveren bagefter mellem 19-21.30.

Skriv til Rikke på medlem@glostrupgospel.dk og meld dig til optagelse, vi vil glæde os til at tage i mod dig – det er noget vi er rigtig gode til.

Besøg hos Faith i Lyngby

Onsdag den 12. oktober deltog vi i en forrygende gospelaften i Christianskirken i Lyngby. Vi var inviteret til en stor celebration med 4 andre skønne kor og to fantastiske korledere. Det var en oplevelse for os alle og vi deltager gerne en anden gang i et sådant arrangement – sikken en fest.

Vanvittig forårssæson

Glostrup gospel vil gerne sige tak til alle vores trofaste, medlevende tilhører I gør virkelig en forskel.

Foråret 2016 har været spændende.

2 flotte TV udsendelser med deltagelse af os i DRkirke. Det var en meget udfordrende oplevelse, som vi selv synes, der kom et godt resultat ud af.

Sidst på sæsonen – et gigantisk brag af en jubilæumskoncert, aldrig har der været så meget gang i Østervang kirken. Vi havde en festlig dag i samarbejde med alle vores korledere gennem tiden og det mest fantastiske publikum.

 

Fantastisk dag med DR kirke

Onsdag den 9. marts 2016 var Glostrup Gospel og Østervang Kirken rammen om 2 optagelser til DR Kirke som vil blive vist hhv. 3. april og 24. april 2016 begge dage kl. 14.00 på DR K.

Vi havde en sjov, men også hård eftermiddag, sammen med personalet i Østervang Kirken og et stort hold fra DR. Vi ser frem til at se hvordan udsendelserne er blevet.

IMG_0762

Stor interesse for at synge med os

Utroligt mange har vist interesse for at blive optaget i vores fantastiske kor. Hele 24 gospelinteresserede har meldt sig til vores stemmeprøver. Vi glæder os til at byde alle jer, der skal synge sammen med os i den kommende sæson, velkommen.

Optagelse af kormedlemmer til forår 2016

Nu åbnes der igen for optagelse af nye kormedlemmer til Glostrups hotteste gospel kor.

Vi holder stemmevejledning følgende to onsdage:

  • Onsdag den 13. januar 2016 kl. 17.30 – Lukket for tilmelding
  • Onsdag den 20. januar 2016 kl. 17.30 – Lukket for tilmelding
  • Du er stadig velkommen til at sende os en mail, så skriver vi dig på venteliste
Begge gange i Østervang kirken i Glostrup. Tilmelding er nødvendig på vores mail: formand@glostrupgospel.dk

 

Funkyste julekoncert ever!

Glostrup_Gospel_72

Hej funky julegospelnisseglöggævleskivefans!

Varm op allerede NU til en fed julekoncert i Østervangkirken, søndag den 13. december kl. 16.00.

Vi vil stå klar til at modtage dig i døren allerede fra kl. 15.30.

Der vil blive varmt, svedende varmt. Vores special guest star saxofonist Samuel Hejslet vil fylde dine øregange med lækre toner. Søren Bebe vores altid hotte pianist tager dig med på en tur i sit fede lydunivers. Vores geniale korleder Laura Kjærgaard vil omslutte dig med sin skønne stemme og lede koret sikkert gennem koncerten. Og sidst men ikke mindst vil korets egne solister gi’ den fuld gas og tage DIG med til festen.

Psst… tag godt for dig af glögg og æbleskiver. Overskuddet går til julehjælpen i Glostrup Sogn.

 

Kulturnatten i Glostrup – med special deal til dig

Har du bestemt dig for, hvad du skal opleve på Glostrup Kulturnat d. 24. oktober?

Du er meget velkommen til at komme og opleve, hvordan vi arbejder. Fra kl. 20 kan du nemlig deltage i Åben Øver i Sognegården, Østervej 8, Glostrup. Efterfølgende deltager vi i andagt i Glostrup Kirke.

Der er en grund til, at vi er et meget aktivt koncertkor – og vi gi’r dig mulighed for at se hvorfor.
Mærk suset, når vi deler ud af vores energi og varme. Se, hvordan en typisk øver forløber. Sangene, vi lærer, skal vi synge til andagten bagefter. Du deltager på lige fod med koret, og det er ikke vigtigt, om du har sunget før, eller om du er klar til at stille op i næste talentkonkurrence på nationalt tv – det vigtigste er glæde og hygge.

Gratis prøvemedlemskab

Vi optager normalt nye medlemmer ved indgangen til hver sæson i august og januar, men denne aften åbner vi for en ekstraordinær mulighed for optagelse i koret.

Du kan nemlig få et prøvemedlemskab gratis for resten af sæsonen, hvis du melder dig ind på kulturnatten. Medlemskabet giver dig mulighed for at:

  • deltage i øveaftnerne med undervisning og indøvning af sange resten af sæsonen (i alt 7 øvegange)
  • komme gratis med på en lytter til koncerterne backstage resten af sæsonen
  • deltage i koret julefrokost, hvor alle bidrager til den fælles buffet

Dette tilbud gælder kun, ved indmeldelse på Kulturnatten d. 24. oktober 2015. Hvis du vil optages i koret til sæsonstart i januar 2016, skal du til en stemmeprøve hos vores korleder. Prøvemedlemskabet er ingen garanti for optagelse. Du kan ikke deltage i koncerter som korsanger på dit prøvemedlemskab.

Henvend dig efter workshoppen med navn og kontaktadresse til Jens Erik. Han kan give dig mere info om forløb og vilkår for optagelse.

Vi glæder os til at se DIG!

Øveaften i fuld koncentration.

Øveaften i fuld koncentration.

 

Velkommen til 8 nye medlemmer

Vi har haft vores optagelsesprøver for denne sæson d. 19. og 26. august.

Vi er glade for at kunne byde velkommen til 8 nye medlemmer, som fordeler sig på 6 alter og 2 sopraner.

Hos alt-gruppen byder vi velkommen til:

Laila Kronvold
Turid Olsen
Susan Lønborg-Jensen
Chris Kongekilde
Lone Hertz
Katja Lindblad.

 

Sopranerne tager godt imod:
Anette Colbert Jacobsen
Betty Lomstein Pedersen.

Vi håber, at I vil nyde vores fællesskab i koret og blive rigtig længe hos os.

Glade hilsner fra alle jeres korvenner i Glostrup Gospel